Krondyr ryg med kartofler og Tyttebær

Dyreryg, et stykke eller en hel ryg

  • 100 g Tyttebær
  • 2 Løg
  • 2 Porre
  • Gulerødder

Sauce

  • 300 g. Tørrede Karl Johan svampe
  • 200 g Smør
  • 1 Løg
  • 400 ml. Vildtfon
  • Salt, peber og timian

Sylt

  • 1 dl. Sukker
  • 1 dl. Eddike
  • 1 dl. Vand
  • 400 g Tyttebær

Dyreryggen:

Sæt dyreryggen i ovnen oven på et lag af hakkede porre, løg, gulerødder og tilsat fløde, vand, tyttebær, salt og peber.

Rygstykket skal gerne have 30 minutter ved 200 grader. Lad den hvile i 10 minutter og skær kødet fra benet.

Varm en pande  op med neutral olie, og steg kødet i 3 minutter på hver side til den har en kerne temperatur på 56/57 grader.

Saucen:

Svampe sættes i blød i vand. Hakkede løg brunes af i en gryde, og tilsæt timian og vildtfon. Lad den stå og simre imens kødet er i ovnen. Når dyreryggen tages ud af ovnen, tilsæt væsken fra bradepanden samt svampene, der har ligget i blød.. Tilsæt evt. mere fløde i saucen, og smag til med salt og peber.

Sylt:

Sukker,  eddike og  vand sættes i kog, og tyttebær kommes i gryden – lad dem simrekoge i 15 minutter.

Kartofler:

Kartoflerne koges i 14 minutter i rigeligt saltet vand. Der kan med fordel ligges en stor dusk timian i kartoffelvandet,

for at give lidt ekstra smag til kartoflerne. Pil kartoflerne, og vend dem i smør og hakket persille.

Anretning:

Skær kødet  i tynde skiver og pynt med hakkede persille, kartofler og  læg tyttebær ved siden af. Hæld saucen over kartoflerne.

Velbekomme!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *